Om Cyklisternes By
Cyklisternes By er en del af By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.
Odense Kommunes arbejde med cyklisme tager sit afsæt i handlingsplanen for mobilitet og byrum 2017-2024, som mange aktuelle projekter er en del af.
Cyklisternes By arbejder aktivt på at gøre cykelturen til et fast og positivt element i hverdagen. Den daglige tur på cykel skulle gerne være et pusterum i en ofte travl hverdag og altså ikke udelukkende et spørgsmål om at komme fra A til B. Det skal være sjovt og attraktivt at cykle i Odense.
Lidt historie...
Odense har i mange år været Cyklisternes By og er toneangivende i arbejdet med cyklisme. Besøgende fra mange forskellige lande gæster Odense for at lade sig inspirere af de ting, der sker i byen ift. cyklisme. I perioden 1999-2002 var Odense Danmarks nationale cykelby. Siden har vi kaldt os Cyklisternes By.
- Og så var Odense faktisk også den første by i Danmark, der fik en cykelsti. Det var helt tilbage i 1890.